Satte du et nytårsforsæt, som du allerede har svært ved at holde?

Så er du ikke alene. Her en måned efter nytår har 3 ud af 4 personer allerede droppet deres nytårsforsæt. Om bare tre måneder vil kun 7 % stadig overholde deres nytårsforsæt.

Fortvivl ikke, der findes flere alternativer til nytårsforsæt og det er min erfaring at en intention virker meget bedre til at opnå hvad du i virkeligheden ønsker.

Det gælder om at kigge bag om hvad du ønsker dig og fokusere på det.

Måske har du sat et nytårsforsæt, der lyder noget i stil med jeg skal løbe hver dag eller jeg skal løbe mindst 5 km hver uge.

Men det kan være svært at få gennemført, for når du skal ud og løbe har du behov for motivation. Det hjælper ikke særlig meget, at du har lovet dig selv at du skal ud at løbe. Derfor skal du finde ud af hvad der virkelig motivere dig til at løbe en tur.

Find motivationen til at opnå dit mål for året

Derfor er det vigtigt at kigge dybere på hvorfor du vil løbe hver dag?

Måske er det fordi du vil tabe vægt.

Gå en tak dybere: Hvorfor vil du tabe dig?    Jeg vil gerne være sund og rørig.

Hvorfor vil du gerne være sund og rørig?    Jeg vil gerne have god energi til at kunne gå på arbejde og lege med mine børn når jeg kommer hjem. Jeg vil gerne leve et langt liv og være der for min familie.

Spørgsmål og svar er individuelt for hvert person.

Det kan være forskellige årsager til at man vil løbe hver dag, dette er bare et eksempel. Det kan også være at du har sat et nytårsforsæt om at løbe hver dag fordi du vil løbe dit første maraton og så er det på samme måde at du skal i dybden med hvorfor du vil løbe et maraton.

Sæt en intention i stedet for et nytårsforsæt

En intention kan beskrives som en kombination af et ønske og et mål. Ud fra et dybtfølt ønske fortæller du dig selv, hvad hensigten er med dit overordnet mål.

I stedet for ovenstående eksempel på et nytårsforsæt I 2016 vil jeg løbe hver dag, kunne en intention være:

“I 2016 vil jeg tage kærligt vare på min krop. Jeg vil nyde at bevæge mig og tabe mig, så jeg kan løbe rundt og lege med mine børn og have mere energi i hverdagen”

På den måde har man skabt motivation og fokus for året. Samtidig er mulighederne for hvordan det udleves åbent og ikke låst fast ved fx at løbe en tur.

Når du har sat dig en intention, så får du lige pludselig øje på alle de muligheder der er for at føre det ud i livet. Det gælder om at være åben for de tilbud, der dukker op. Måske skal du begynde til dans, måske skal du i gang med at dyrke din have, måske skal du til at lave sundere mad. Lad din intuition lede dig hen til de valg, der er rigtig for dig.

Sådan sætter jeg en intention for det nye år

Jeg starter allerede i slutningen af december med at tage kærligt afsked med det forgangne år. Jeg lytter til nogle forskellige meditationer og jeg stiller mig selv følgende spørgsmål:

Hvad vil du gerne føle i 2016?

Hvad vil du gerne opleve i 2016?

Hvad vil du gerne give til andre i 2016?

Hvad vil du gerne skabe/kreere i 2016?

Jeg prøver at lytte til hjertet, til mine længsler, hvad er det jeg virkelig ønsker? Og henter svarene dér og ikke tænkt med hovedet.

Jeg kigger listerne igennem og ser om der er en rød tråd. Jeg mærker efter hvad der er vigtigst for mig.

Min intention for 2016

Der kan godt gå et par dage eller uger, før jeg har den rette ordlyd. Jeg kan i mellemtiden arbejde med det kreativt ved at tegne eller lave collager. Jeg går også ud i min have og naturen for at grounde og skabe bedre kontakt til mig selv. Jeg skriver ned i min notesbog og retter løbende til indtil at det rammer hvad mit hjertefokus er for det nye år.

I 2016 vil jeg nyde at mødes med ligesindet og blive inspireret og skabe i fællesskab.

Jeg vil dyrke nærværet i min familie.

Jeg vil skabe en platform for mit fremtidige virke, så jeg senest fra november 2016 kan have en hverdag, hvor jeg inspireres af og lever i takt med årstiderne.

På det tidspunkt er det ikke vigtig at vide hvordan det skal blive virkeligt. Det er ikke vigtigt at lægge en fastlagt plan med det samme. Det er vigtigt at være åben for nye muligheder og have en dyb indre ro og tillid til at det skal lykkes.

Sådan fastholder man sit nytårsforsæt eller nytårsintention

Om du har sat en intention eller et nytårsforsæt, er der godt med hjælp til at fastholde fokusset.
De seks bedste råd til at gennemføre dit nytårsforsæt eller intention for det nye år

  • Fortæl andre om dit nytårsforsæt / intention / mål og delmål
  • Sæt delmål, der er realiserbare.
  • Mødes med andre der har lignende mål fx en slankeklub, løbeklub, iværksætterforløb. Det kan både være live eller online.
  • Søg professionel hjælp ved en coach, mentor, løbetræner mv.
  • Deltag i et forløb, der hjælper dig med at fastholde din intention som fx Naturens vej til SUCCES
  • Lav visualiseringer af det du ønsker dig, enten som et indre billede eller en collage som du hænger op, der dagligt kan minde dig om din intention.

For et par år siden lavede jeg denne visualisering, den hænger stadig som en mandala i min stue / kontor og minder mig dagligt om hvad min intention for livet er.

Fasthold dit nytårsforsæt ved at visualisere dit mål med at lave en collage

Det er collager af de forskellige elementer, der er vigtige i min hverdag. Det er ting jeg ville manifestere i 2014 og jeg må sige at rigtig meget af det kom ind i mit liv det år og tilstadig kommer der nyt den dag i dag.

Hvad er din intention for 2016? Del den gerne her som kommentar. At fortælle andre om sine længsler, drømme og hvordan man vil arbejde hen imod dem, hjælper til at styrke din egen bevidsthed om din intention og derved også at bevare fokus på den.

Med kærlig ønske om at du kan vokse og stråle i 2016
Pia

Update januar 2017:
2016 udspillede sig fuldstændig som min intention for året. Det er helt utroligt hvilken power intentioner har.  Når vi er bevidst om hvilken energi og motivation vi går til noget med, så er det også det vi møder.

Det er ikke ensbetydende med at året har været legende let. Jeg oplever hele tiden ny læring ved nye relationer. Derfor er det også så væsentligt at se tilbage på året med kærlige øjne – fokusere på alt der gik godt og også kigge på alle de steder hvor man lavede fejl og hvilken visdom det førte til.
Derfor har jeg lavet en guidet lydfil på 30 min med reflekterende spørgsmål og lækker musik. Du kan modtage den ganske gratis her.

Denne side anvender cookies til at gøre dit besøg bedre, samt til at indsamle data til statistikker. Læs mere her

Indstillingerne for cookies på denne side er sat til at ''tillade cookies'' for at give dig den bedst mulige oplevelse. Ved at fortsætte med at bruge denne side uden at ændre dine cookie instillinger eller hvis du trykker ''Accepter'' nedenunder, tillader du vores brug af cookies. Du kan altid deaktivere cookies under dine browser indstillinger.

Luk