Jeg husker det så tydeligt – det øjeblik hvor jeg igen mærkede glæden boble i kroppen på mig. En dyb følelse af lykke.
Jeg stod ved havebordet og var i gang med at prikle nogle stauder ud i små potter. Det var forår og solen skinnede. Og lige dér, med fingrene i jorden, oplevede jeg hjertet synge. En følelse jeg næsten helt havde glemt – en følelse, der dog var så genkendelig og hjertelig velkommen, da den igen indtog min krop.
Jeg følte det så intens, at jeg slap hvad jeg havde i hænderne, og løb ind i huset til kæresten for at fortælle at jeg var lykkelig.
En følelse jeg ikke havde følt i flere år.
Tristheden var blevet en fast følgesvend i mit liv
Præcis fire år forinden havde jeg været noget så trist og utilfreds med mit arbejde.
Det, der engang havde været mit drømmejob, gav ingen glæde længere.
Det var en stressende arbejdsdag og jeg havde ikke gode arbejdsvilkår. Det havde fungeret fint nok dengang jeg var en passioneret ildsjæl, men nu var jeg brændt ud.
Hvis jeg kunne, havde jeg stoppet på mit arbejde fra den ene dag til den anden. Min økonomiske situation gjorde at jeg knoklede videre. Jeg så ingen andre muligheder.
Først i bagklogskabens lys kan jeg se, at jeg dengang var dybt stresset, og gået i forsvarsposition og ikke kunne være kreativ og åben for nye muligheder. Jeg indså end ikke dengang, at jeg var syg.
Jeg knoklede videre og videre i flere måneder, indtil at min familie blev bekymret for mit helbred, og hjalp mig med at finde et midlertidig job jeg kunne skifte til.
Lettelsen, da jeg sagde mit job op, var befriende.
Min energi løftede sig.
Det var dog kun for en kort stund.
Der gik bare et par dage og så var tristheden der igen. Jeg håbede, at følelsen ville løsne sig, når jeg var færdig med at arbejde den måned min opsigelse varede. Jeg holdt hovedet højt arbejdede videre og opdagede en ny følelse af ligegyldighed med det hele, de sidste uger på min arbejdsplads.
Tristheden forsvandt dog ikke
I weekenderne lå jeg bare i min seng og kunne ingen ting.
Jeg græd og var ikke i stand til at arbejde i det nye job. Jeg var dybt ulykkelig. Og til sidst lyttede jeg til min bekymrede mor, – der sikkert har syntes at det var uudholdeligt at bo 125 km fra mig og bare kunne høre hvor ulykkelig jeg var over telefonen – Hun blev ved med at sige, at det altså ikke er normalt at være så ked af det, at NU skulle jeg altså gå til lægen.
Den skræmmende besked fra lægen
Det var svært, men Jeg lyttede og endelig fik jeg bestilt tid hos lægen.
ENDELIG
Lægen kunne hurtigt se, at at jeg led af en depression.
Det var voldsomt at høre, og samtidig også rart, for så var der noget at behandle.
Det hele var meget abstrakt, noget af det husker jeg kun i grå tåger.
Jeg blev sygemeldt og havde samtaler hos en psykolog i et års tid.
Yderligere et halvt år skulle der til, før jeg var rask nok til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg fandt mig et deltidsjob i en helt anden branche med intet ansvar for andre mennesker.
Jeg var tilfreds med dette nye arbejde, havde søde kollegaer. Min kæreste flyttede ind, jeg havde nogle rare stunder, men næsten yderligere halvandet år skulle der gå, før jeg mærkede denne særlige følelse af lykke ved havebordet på terrassen en skøn forårsdag.
Der er alligevel STOR forskel på tilfredshed og så lykke.
Lykken gav mig håb – at jeg igen kunne have et liv, der ikke bare handlede om overlevelse og at stille sig tilfreds
Denne lykkestund er nu 7 år siden. Den gang var det øjebliksbilleder af lykke, blandet med et liv hvor jeg stadig var ved at finde mig selv.
Nu har jeg en dybere grundfølelse af lykke, da jeg i årene derefter har arbejdet helhjertet på at skabe en hverdag lige efter mit hjerte.
Haven hjalp mig til at opleve fornyet lyst til livet
Haven var min kærligste ven, da jeg var sygemeldt og i årene efter.
Haven gav mig den ro jeg havde behov for, for at opdage mig selv.
Haven spejlede så fint alle livets transformationer igennem årstidernes skiften.
Det var haven, som hjalp mig til at gå fra dyb tristhed til boblende lykke.
I dag ER det stadig haven, der hjælper mig til at skabe balance i hverdagen. Dér hvor jeg går ud for at:
- stresse af
- grounde
- blive inspireret
- være kreativ
- få indsigt
- forholde mig til følelser og situationer i arbejds- og familieliv.
I haven bliver jeg opladet af energi og skaberkraft.
Derfor har jeg lavet en gave til dig – en række af 7 videoer, der viser hvordan du kan bruge haven i din dagligdag og selv opleve indre ro og mærke livslyst og glæde begynde at boble i kroppen igen.
Klik, tilmeld dig og du modtager videoerne her
