Skab nærende vaner og udlev din livsdrøm

Vi er i overgangen mellem efterår og vinter. Tid til at give slip på det perfekte.

Vi er omgivet af de fineste gule, orange og røde farver på de træer, der ikke har smidt alle bladene endnu. De seje morgenfruer lyser stadig i haven – da flere blomster godt kan klare lidt frost inden de gir fortabt. Andre planter splatter simpelthen ud ved den mindste frost – så har du frostfølsomme planter, skal de frostsikres nu.

I år har vi ikke haft en snert af frost i oktober, men her i november kommer nattefrosten formentlig, og måske også et stort lag sne, som sidste år.

November er for mange en lang, kold, våd og ikke mindst mørk måned at komme igennem.

En måned der kan føre til nedtrykthed.

Derfor er det så vigtigt at komme ud hver dag og få dagslys – også på en overskyet dag.

I haven er der stadig masser af opgaver, hvis du har lyst: Plante buske og træer, lægge løg og flytte rundt på stauder. Du kan være i gang så længe jorden er frost fri.

Du behøver ikke være aktiv, du kan også bare gå en tur i haven og kigge på stauder. Se hvilke der stadig blomstrer og hvilke der har sat frøstande. Vi kommer fra en farverig sommer og efterår og måske ser frøstandene umiddelbart lidt kedelige brune og sorte ud. Men når du kigger nærmere på dem, vil du opleve et finurlig mønster frøene sidder i, og at stilkene som streger i luften faktisk er ret smukke og dekorative.

Her i de kolde måneder er det en god idé at have en pude i en plastikpose, tæt ved døren, så du altid kan sætte dig ud i haven, og nyde solen, når den titter frem. Også på de grå dage kan det være en fornøjelse at sidde i haven og mærke vinden og få frisk luft – for selv på en overskuet dag, kan du mærke naturens ro og energi, når du møder den med nysgerrighed og åbenhed.

Livet er perfekt ved sin naturlige rytme – ikke ved konstant perfektionisme.

Naturen er et fantastisk spejl på livets gang. At det er naturligt og helt okay at det ikke altid er sprudlende farver, der omgiver os. At det er okay, at det er lidt gråt i gråt. Der kommer altid forår efter vinter. Det er helt naturligt at være ked af det en dag. At have en dag hvor man bare ikke rigtig har energi til det hele.

Måske skal du skrue ned for aktivitetsniveauet og droppe rengøring en gang imellem og i stedet slå fødderne op i sofaen med et tæppe og en god bog.

I denne overgangstid er det godt at give slip.  Ligesom træerne giver slip på bladene.

Giv slip på alt det der ikke nærer dig.

Giv slip på begrænsende overbevisninger.

Giv slip på perfektionisme.

Alt behøver ikke være så ’perfekt’ dag ud og dag ind. Livet er fuld af oppe og nede dage.

Ligesom naturen, veksler livets dage.

Omfavn de grå såvel som når solen skinner.

Livet er perfekt ved sin naturlige rytme – ikke ved konstant perfektionisme.

Naturen er stor inspirator til mit arbejde og dagligdag.

Naturen er den største skaberkraft vi kan iagttage. Vi kan endda arbejde sammen med naturen. Derfor er det logisk for mig at bruge naturen som rytme i min skabelsesproces.

Drømme og idéer bliver realiserbare med samme faser som i naturen : Spiring, vækst, høst og hvile.

De samme faser er også gældende for os mennesker.

Vi har ikke energi til at blomstre hele tiden uafbrudt. Vi har også behov for hvile, for at noget nyt kan komme og vi kan blomstre igen.

Er du nysgerrig på hvordan jeg bruger naturen i mit arbejde med at gå fra drøm til virkelighed, så kig med på webinaret på torsdag d. 23. november

Med ønske om et blomstrende liv
Kærligst
Pia

Denne side anvender cookies til at gøre dit besøg bedre, samt til at indsamle data til statistikker. Læs mere her

Indstillingerne for cookies på denne side er sat til at ''tillade cookies'' for at give dig den bedst mulige oplevelse. Ved at fortsætte med at bruge denne side uden at ændre dine cookie instillinger eller hvis du trykker ''Accepter'' nedenunder, tillader du vores brug af cookies. Du kan altid deaktivere cookies under dine browser indstillinger.

Luk