Når du er soloselvstændig er der ingen tvivl – DU er det største aktiv din virksomhed har.

De valg du træffer hver dag afgør din virksomheds fremtid.

Du skal selvfølgelig have styr på dine ydelser, dine kunder, markedsføring og alt det administrative.
Når du skaber fundamentet for din virksomhed, synes jeg dog også, at du skal kigge på de underliggende faktorer for at få succes som selvstændig. Det handler ikke om bare at knokle derud af med facebookannoncer.

Om du får succes kommer hele tiden tilbage til dig. Din selvtillid, dit selvværd og din evne til at træffe de rigtige beslutninger.

Derfor er det afgørende, at du arbejder med dit mindset.

Her kan du se et webinar jeg fornylig har holdt om netop at skabe et stærkt fundament for din virksomhed.

I videoen kommer jeg ind på online forløbet Naturens vej til succes, det kan du læse mere om her. Der er allerede nogle skønne kvinder, der har tilmeldt sig og vi går i gang præcis om en uge. Derefter går der et helt år før forløbet bliver udbudt igen.

For nogen er frygt en drivkraft, når man er selvstændig. For andre er frygt en forhindring. Jeg har mødt flere selvstændige, der har en underliggende følelse af frygt og det forhindrer dem simpelthen i virkelig at stå frem på scenen og tilbyde deres fantastiske kunnen.

Det er jo vildt ærgerligt.

De kvinder tilbyder ydelser, der er i rød tråd med mine visioner om en grønnere og kærligere verden. De kvinder vil jeg rigtig gerne hjælpe, og derfor opstod forløbet Naturens vej til succes.  Da jeg startede op som selvstændig på fuldtid var det med ro i maven, fordi jeg simpelthen var så groundet efter at have tilbragt meget tid i min have. Derfor indgår grounding i forløbet og det kombineres med de forskellige elementer jeg fortæller om i videoen.

Er det tid til et boost i din virksomhed eller arbejde videre på dit fundament?

Vi har alle behov for et boost en gang imellem. Ligesom planterne i haven kan vi have godt af et skud gødning. Det hjælper bare ikke så meget, hvis fundamentet ikke er i orden.

Jeg har set flere, der har købt et teknisk kursus og alligevel ikke fået ordentligt udbytte af det. For hvad hjælper det, at man lærer at lave facebookvideoer, hvis man ikke er klar til rigtig at stille sig frem i lyset.

Mange selvstændige kvinder mener, at det er teknikken, der holder dem tilbage. “Når jeg først får lavet min hjemmeside eller får lært dette eller dette, så sker der noget”  I nogle tilfælde er det også rigtigt. I andre tilfælde er det mere gavnligt at arbejde med selvværd og pengemindset først.

Naturens vej til succes er ikke et quick fix. Hvis du virkelig vil ændre mindset, vaner og udvikle dig selv og din virksomhed, så er det vigtigt er gøre det over længere tid.

Jeg ser min virksomhed som et stort stærkt egetræ. Det vokser stille og roligt og det står stærkt og stolt. Egetræet kan brødføde mange og kommer troligt tilbage år efter år.
Virksomheden er ikke kun solsikker, der ved boostning  vokser hurtigt i vejret, blomstrer og dør efterfølgende. Egetræet er fundamentet.

Det ene udelukker jo heldigvis ikke det andet, du kan både arbejde på dit fundament og samtidig også få løst nogle af dine tekniske udfordringer.

For selvstændige der har været i gang i flere år, er det også vigtigt at blive ved med at bygge videre på sit fundament. Det gør jeg selv.  Jeg søger inspiration og tager kurser for til stadighed at sørge for, at jeg har et stærkt mentalt fundament som selvstændig. Derudover tager jeg også kurser eller hyrer folk til at løse opgaver vedrørende driften eller udviklingen af min virksomhed.

Med Naturens vej til succes opbygger du en tillid til Livets flow, som jeg fortæller mere om i dette webinar Fra kontrol til Flow – 7 vigtige trin, som jeg afholdte i går
Du kan se en optagelse her.

Undervejs i webinaret fik jeg fik nogle praktiske spørgsmål om valg af kalender og struktur, som du også kan høre i webinaret. Derudover kom der også to dybere spørgsmål, som du får svar på her:

Kan du sætte ord på dine styrker som mentor…mere så man kan mærke ind i om forløbet er noget for mig.

På webinaret var mit umiddelbare svar nærvær og opmærksomhed.

Det tror jeg simpelthen skyldes, at jeg gennem de seneste år har deltaget på forskellige online forløb, både inden for personlig udvikling og forretningsudvikling, og flere gange har jeg oplevet at udbyderen ikke har været særlig meget tilstede i Facebookgruppen.
Så det er en af mine intentioner for forløbet; at jeg vil være nærværende og tilstede for sparring i Facebookgruppen.

Dertil vil jeg også gerne præcisere, at Naturens vej til Succes som sådan ikke er et decideret mentorforløb.

Det er selvfølgelig ud fra den definition jeg bruger, hvor et mentorforløb er 1 til 1, hvor der er en helt anden og individuel fokus på menteeen. Som et eksempel er mit havementorforløb.

Det kan være, at jeg med tiden laver et mentorforløb inspireret af Naturens vej til succes og kombinerer det med hjemmesidedesign. Så snakker vi bare et helt andet beløb.
Naturens vej til succes koster 5.995,- + moms for 12 måneder. Det dækker knap nok en måneds mentor forløb, hvis man sammenligner med de gængse priser, hvor det ofte er 24.000,- for 3 måneder.

I Naturens vej til succes, ser jeg mig selv som en facilitator.

Jeg inspirerer, underviser og faciliterer deltagerne, så de kan nå deres mål ved at bruge årstidernes energi i processen.

Hvis jeg ser på definitionen af mentor, som en man følger, så vil jeg da gerne uddybe lidt mere her, om hvem jeg er og mine styrker.

I løbet af i går aftes vendte mine tanker flere gange tilbage til spørgsmålet om mine styrker som mentor.

For uden nærvær og opmærksom, så er svaret at jeg ser muligheder og skaber forandring.

Det er min styrke.

Jeg er supergod til at visualisere og samtidig også handle på det. Jeg ser muligheder i ting, ideer og mennesker.

Eksempler gennem mit liv er et faldefærdigt hus, jeg købte som studerende for snart 20 år siden. For nogen så det ud til at det var klar til nedrivning. Jeg så potentiale i det smukke hus med de charmerende småsprossede vinduer og i dag er det total istandsat og velisoleret – og har stadig bevaret hygge, de fritlagte bjælker og de originale gamle vinduer.

Jeg tog engang et job som daglig leder af et Studenterhus, hvor økonomien ikke hang sammen pga manglende besøgstal. Jeg så masser af muligheder for stedet og sammen med en veninde / kollega, fik jeg da også stedet op at køre igen, mangedoblede besøgstallet og skabte en god økonomi, så stedet ikke længere var lukningstruet.

Det samme er det med mennesker. Jeg ser mulighederne i dem jeg møder. Jeg lader mig ikke stoppe ved at fokusere på begrænsninger. Vi har noget hver især vi er gode til og vi har forskellige måder at arbejde på.

Når jeg kigger efter mentorer for mig selv, så kigger jeg også på hvor de er henne i livet. Har de skabt resultater og er de nået til et stadie, som jeg sigter efter og har de selv gået den vej, som de underviser andre i.

Ligeledes er jeg interesseret i deres værdisæt – er vi på samme bølgelængde? Du kan læse mere om mine værdier her. Selvfølgelig ønsker jeg også de har et mindset, der svarer overens med det, jeg ønsker mig.

Stemmer det overens med dine ønsker for en mentor?

Derudover fik jeg dette spørgsmål:

Hvad er dit største bidrag til deltagerne?

Her hersker ingen tvivl. Det er simpelthen at ændre deltagernes mindset og derved styrke deres selvværd og skabe tillid til Livets flow, så deltagerne ikke handler ud fra frygt i deres virksomhed. Når vi handler ud fra gode vibrationer, så tiltrækker vi også gode vibrationer. Lige tiltrækker lige.

Skab et stærkt fundament i din virksomhed i balance mellem feminine værdier og maskuline værdierHvis du er blevet nysgerrig for at læse mere om forløbet Naturens vej til succes, så gør det her.

Du kan også læse dette blogindlæg hvor jeg svarer på andre spørgsmål i forhold til forløbet. Blandt andet hvor meget tid det tager om ugen, hvordan det støttende netværk fungerer mv.

Denne side anvender cookies til at gøre dit besøg bedre, samt til at indsamle data til statistikker. Læs mere her

Indstillingerne for cookies på denne side er sat til at ''tillade cookies'' for at give dig den bedst mulige oplevelse. Ved at fortsætte med at bruge denne side uden at ændre dine cookie instillinger eller hvis du trykker ''Accepter'' nedenunder, tillader du vores brug af cookies. Du kan altid deaktivere cookies under dine browser indstillinger.

Luk