Wauw! Har lige lyttet til et vidunderligt seminar om feminin power.
Om kvinder, om bedstemødrenes viden, om at forandre verden.
Om at vi kvinder har en holistisk tilgang til livet og vores omverden. At det ikke er nok bare at gøre det godt for os selv, men at vi også tager ansvar for resten af verden.
Om at give nye ideer liv.
Om at skinne også de steder, hvor det ikke er lige let og trygt at skinne.
Intuitive tegninger kan nå din sjæls dybde
Jeg havde fundet min store kalender og notesbog frem og troede, at jeg kunne høre seminariet som baggrundslyd mens jeg lavede lidt notater om mine forskellige projekter.
Jeg kunne hurtigt høre, at jeg måtte slippe planlægningen / min maskuline tænkning og give seminariet min fulde opmærksomhed.
Når jeg lytter til podcast, så tegner jeg ofte intuitivt.
Ved at tegne og skrive stikord får jeg en ekstra dimension i forhold til den nye viden jeg hører. Jeg får adgang til min intuition, min indre stemme. Jeg fordøjer det jeg hører på et dybere plan.
Lyt til online seminar med powerfulde kvinder
Her kan du lytte til seminariet, som er i anledningen af kvindernes internationale dag.
Dr. Jean Houston, Marianne Williamson og Claire Zammit er alle 3 fantastiske inspirerende kvinder. Sidstnævnte har jeg haft fornøjelsen af at have som mentor sidste år.
Jeg vil her på bloggen skrive meget mere om Feminin power, lige nu vil jeg passe min forkølelse og gå tidligt i seng.
Min vision: Et grønt, tolerant og kreativt samfund
Sidst i seminariet instruerer Claire Zammit en øvelse i at visualisere den verden, som du vil skabe.
Jeg ser en verden hvor…
Jeg ser for mig byer fulde af blomster og planter langs vejene. Folk er aktive i både for- og baghave. Snakken går over hækken. Bierne summer og fuglene har masser af steder at finde ly og føde. Af jorden høstes sunde friske grønsager. Ikke kun private haver sprudler af liv. Det gør også de offentlige grønne områder, så alle har muligheden for at få fingrene i jorden.
Folk har balance mellem arbejdsliv, familieliv og deres passion. Tid, samvær og nærvær prioriteres højere end nye ting til hjemmet.
Vi tager aktiv del i samfundet. Vi er hjælpsomme, iderige og finder på nye grønne løsninger. Vi bruger ikke flere af naturens ressourcer, end vi selv også tilfører hvert år. Vi er flittige til at genbruge. Vi er tolerante over for forskellige måder at leve på
Hvad er din vision?
Hvis du er blevet inspireret til at forvandre verden, så finder du 10 gode måder her
Det er bare så inspirerende at læse dine tanker og måder at være i verden, tak!
Hej 🙂 ville lige sige tak for dit indlæg, og jeg tror da nok at jeg også skal bruge tegning til at videre udvikle mig selv. Jeg synes at din historie under ‘min baggrund’ gav genklang i mig selv – jeg er selv for nyligt gået ned med stress, og bruger selv min blog til at bearbejde de ting, jeg gennemgår i min process. Det er altid fedt at se / læse om andre, der har været de samme ting igennem og er kommet ud på den anden side. Så i hvert fald, tak fordi du har delt din historie.
Intuitiv tegning er godt til at mærke sig selv og komme igennem en efterstress periode.
Så det kan jeg varmt anbefale.
Glad for at min historie vandt genklang – ikke glad for at du har været igennem noget lignende, mere at du kan se håb for enden af sådan en transformerende periode i livet.