Stress er så meget mere end at have travlt. Det er, når der tit sker uforudsete ting og du derved ofte har kroppen i alarmberedskab. Det er også når du laver noget, der ikke er i tråd med dine værdier.
Når du er bevidst om dine værdier og alligevel fortsætter med at leve i konflikt med dem, ja så stresser du også dig selv.

 

For mig var min stress en kombination af alle de ovennævnte elementer.

På daværende tidspunkt blev jeg ved med at bilde mig selv ind, at det kun var en periode. At det gik over.

Perioden blev bare længere og længere, og varede vel tilsidst to år. Jeg stod midt i det og kunne slet ikke se, hvor påvirket jeg var blevet.

Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke var tilfreds. Men jeg kunne ikke helt få øje på alle de muligheder jeg havde til at ændre det.

Jeg havde heller ikke indset at jeg faktisk var syg.
Syg med stress.
Jeg arbejdede bare videre.
Den lange periode med stress resulterede i en depression

Heldigvis er det 10 år siden, og i dag er mit liv helt, helt anderledes.
I denne spontane video fortæller jeg om min rejse

 

Føler du dig stresset? Stop op og lyt til dine behov

I videoen kommer jeg frem til især to pointer.

For dig der står i en stressende, utilfredsstillende situation med manglende arbejdsglæde
Lyt til din utilfredshed og tag hånd om stressen. Hvis situationen ikke kan ændre sig, så find et andet arbejde.

For dig, der står midt i en depression
Så vid at der er lys forude. Selvom du ikke kan se hvordan du bliver rask, eller ved hvad du skal bagefter, at det hele er gråt i gråt.
Så bliver det bedre.
Der kommer igen lys, energi, passion, leg og glæde.
Det kan tilmed gå hen og blive meget bedre end før du gik ned med stress eller depression.

Foruden min have – som er den kærligste, trofaste ven – så måtte jeg også ind og arbejde med min selvopfattelse under og efter depressionen.

Det år jeg var sygemeldt med depression gik jeg til psykolog. Derefter har jeg suget til mig af inspiration og viden om alt der kunne nære mig.

Jeg fandt ud af hvor vigtigt det var -og stadig er- at være mere kærlig over for mig selv.
Derfor har jeg lavet denne guide til selvkærlighed, som du kan modtage her.

guide til selvkærlighed

Igennem årene har Jeg lyttet til mange engelske meditationer, som har hjulpet mig. Jeg følte dog, at jeg havde behov for en guidet meditation på dansk, så den ramte dybere i min underbevidsthed.
Derfor har jeg lavet en selvkærlighedsmeditation, som du kan købe her.

En grundfølelse af lykke

Før mine år med stress og depression havde jeg et fint liv. Jeg havde udfordrende perioder og jeg havde også masser af glade, dejlige stunder.

Jeg var tilfreds og har i bund og grund altid været et glad og positivt menneske.

Når jeg kigger tilbage, kan jeg godt se, at jeg dybt inde ikke var lykkelig.
På daværende tidspunkt ville jeg ikke helt lægge mærke til det, eller måske havde jeg for travlt med alle de spændende ting jeg lavede, til lige at mærke efter også.
For jeg var jo glad og tilfreds. Min grundfølelse var nok accept og stille sig tilfreds.

Nu er min grundfølelse lykke

Jeg er lykkelig dybt inde i mig, fordi jeg lever i samklang med min essens.

Denne grundfølelse har jeg nok haft de sidste to år og følelsen bliver dybere og dybere.

Det er ikke sådan, at jeg ikke var lykkelig før. Jeg havde mange lykkelige stunder. Min grundfølelse var bare ikke lykke. Om det var accept, tvivl eller søgen ved jeg ikke.

Selv om jeg nu har den dybe følelse af lykke i mig, kan jeg stadigvæk have svære dage.

Jeg er bare blevet god til at se, mærke og anerkende de svære dage. Og derved gøre ting der nærer mig, så jeg bagefter har gode dage igen.

Jeg bliver heller ikke fortvivlet over en svær / lav-energi dag.  Jeg ser det egentlig som meget naturligt.

Blomsterne står jo heller ikke og strutter hele tiden. De har også behov for at visne og samle næring til næsten blomstring.

Haven virker afstressende

Jeg kan varmt anbefale, at komme ud i den skønne forårssol. Det er ved at være tid til at gå rundt og nusse i haven.

Haven hjalp mig tilbage til livet efter depressionen.

Det er i haven, at jeg finder ro og stresser af, så jeg nu forebygger at jeg ikke ender med at blive ramt af stress igen.

Hvis du har lyst til at lære din have bedre at kende og skabe et særligt sted i haven, hvor du kan finde indre ro. Så er mit online kursus måske noget for dig.

Jeg har skabt forløbet, fordi der er noget helt fantastisk ved at skabe sammen med naturen.

Det at se frø spire og vokse op til blomster. At gamle blade bliver til en næringsholdig muld.

Naturens processer er et vidunderligt spejl på vores egne processer i livet og i hverdagen.

Næste hold begynder til 4. august 2017

Kærligst
Pia

Denne side anvender cookies til at gøre dit besøg bedre, samt til at indsamle data til statistikker. Læs mere her

Indstillingerne for cookies på denne side er sat til at ''tillade cookies'' for at give dig den bedst mulige oplevelse. Ved at fortsætte med at bruge denne side uden at ændre dine cookie instillinger eller hvis du trykker ''Accepter'' nedenunder, tillader du vores brug af cookies. Du kan altid deaktivere cookies under dine browser indstillinger.

Luk